solcreme
Hvor meget solcreme skal man normalt bruge?
Hvis man ønsker at opnå den mest optimale dækning mod solens UV-stråler, så skal man bruge ca. en håndfuld solcreme til at dække hele kroppen. Så får man den dækning, der svarer til solcremens faktor.
Danskere smører ofte for lidt solcreme på, og det betyder så, at man ikke kan regne med, at man er dækket svarende til solcremens faktor. Danskerne smører typisk kun en fjerdedel af det solcreme vi egentlig burde på, for at opnå den faktor, som står på solcremen.
Derudover er det også vigtigt at smøre sig ind ca. 20 minutter før, man går ud i solen, for netop at solcremen kan nå at trænge ind i huden.
Det er vigtigt at huske at smøre den korrekte mængde solcreme på i den faktor, som man nu har valgt. Hvis man tænker, jeg vælger en solcreme med en højere faktor, så behøver jeg ikke smøre så meget på, men dette er meget forkert, for smører man ikke den rigtige mængde på, så skal man tage kvadratroden af faktoren for at få den reelle beskyttelse.
Kan man være længere tid i solen med solcreme på?
Generelt set er svaret nej. Det man skal tænke på med hensyn til faktorens betydning er, at bruger man faktor 8, så går der 8 gange så lang tid, før huden bliver rød.
Brugen af solcreme betyder altså ikke, at man absolut kan være længere tid ude i solen, men at man er beskyttet i længere tid mod de farlige UV-stråler fra solen.